Så skete det: Hjem AS konkurs

Trods salgsfremgang i årets løb har Hjem AS indgivet konkursbegæring. Regnskabet er endnu engang med røde tal. Tilsyneladende er det bl.a. opfølgninger efter afleveringsforretningen og 1-års gennemgang der har voldet byggefirmaet problemer.

Det lyder bekendt. Som læsere af bloggen vil vide har også vi haft store problemer med at få Hjem AS til at følge op på mangler. Vi har flere gange være uforstående overfor den træghed og manglende interesse firmaet tilsyneladende har haft med at få afsluttet vores byggesag. At vi i dag, mere end 2 år efter vi overtog huset, stadig har udeståender virker jo ulogisk – og kan da kun være en unødvendig udgift at skubbe foran sig som entreprenør.

Heldigvis fik vi så sent som i sommer udbedret revner i facaden. Nu skal vi så blot finde ud af hvad vi gør med de udeståender vi stadig har med firmaet. Dog kun små-ting som mangler.