Vejfest på vores stikvej

I går var vores stikvej et mylder af børn og voksne der gik fra det ene hus til det næste. Tak til alle der i går deltog i årets vejfest “Tour de Maison”, for et meget vellykket arrangement!

Hele 10 husstande (ud af 12 beboede huse) på vores stikvej deltog. Skiftevis gik vi på besøg hos hinanden og nød de meget lækre og velsmagende “snacks”. En meget hyggelig måde at hilse på hinanden, og spændende at se hvordan vi hverisær har indrettet os.

Huset blev rejst for 1 år siden

I dag er det præcis 1 år siden huset blev rejst! Dagen var længe ventet – og det var en fascinerende oplevelse at se et hus blive rejst på blot en enkelt dag.

Som det kan ses af billederne har vejret i dag været stort set som for et år siden … tunge skyer og skiftevis regn og solskin.


Vi kan nu glæde os over et færdigt hus, en færdig carport (!) samt belægninger omkring huset og en (næsten) færdig have.


Og ja, i mellemtiden er lygtepælen blevet flyttet for at give plads til indkørslen.