Dropper fastnet (ip-) telefonen

Eftersom vi alligevel altid har mobiltelefonen indenfor rækkevidde har vi besluttet at forsimple vores liv en smule ved at droppe fastnet telefonen. For år tilbage skiftede vi til ip-telefoni, og det har virket upåklageligt – senest har vi benyttet Fonet, men nu “nøjes” vi altså med mobiltelefoni.

På den måde skal vi kun holde styr på kun én telefon, kun aflytte én telefonsvare, kun givet ét telefonnummer ud og kun holde øje med forbruget/regningen ét sted. Og så er vi ikke længere følsomme overfor strøm- eller internetsvigt som vi er det med ip-telefonien.

En sidegevinst er jo så også at vi hver især får vores egne opkald på vores eget nummer! Omkostningen burde blive stort set den samme. Måske endda en lille besparelse eftersom vi nu ikke længere skal betale abonnement. Det kan vi jo så bruge til at spare op til en lækker lille iPhone mobiltelefon …!